Tanker om Made in China

Garderobeindhold – Accessories

IMG_8832

Så er jeg nået til næste i garderobeindholdsserien, og denne gang skal det handle om accessories. I denne kategori medtager jeg ikke smykker, da jeg har en stor samling, som jeg kun gemmer, fordi det er konfirmations -og studentergaver eller andre sentimentale smykker. Du kan dog læse om mine favoritsmykker, som jeg går med hver dag her.

 

I kategorien indgår tørklæder, hårbånd, solbriller og tasker, og i tråd med mit Made in China indlæg har jeg også tilføjet produktionslandet – og det ser heldigvis noget bedre ud for mine accessories i forhold til mit tøj.

IMG_8830

Tørklæder

Silketørklæder

  • Sort skinny scarf med hvidt mønster, Rockins – England
  • 90×90 tørklæde i lyserøde nuancer, Hermés: La danse du cosmos – Frankrig
  • 90×90 tørklæde i lyserøde og beige nuancer, Hermés: Le Cles – Frankrig
  • 90×90 tørklæde i hvid og guld, Hermés: Tuiga – Frankrig

Vintertørklæder

  • Stort, sort uldtørklæde, hjemmestrikket
  • Sort uld/cashmere tørklæde, Samsøe Samsøe – Italien
  • Gråt cashmere tørklæde, H&M Premium – Kina

Hårbånd

  • Lyseblåt silkehårbånd, Sakura – Danmark
  • Blåstribet silkehårbånd, Sakura – Danmark
  • Stribet silkehårbånd i rustfarver, Sakura, Danmark

Tasker

  • Sort crossbody lædertaske, Gucci – Italien
  • Sort skuldertaske i læder, Adax – Ukendt
  • Pink træningstaske, Better Bodies – Kina
  • Sort rygsæk, Everest – Ukendt

Andet

  • Solbriller i modellen Wayfarer, Rayban – Ukendt
  • Tynde sorte strikvanter, H&M – Kina
  • Store skindluffer, ukendt – Ukendt
  • Briller (til at se med, når jeg ikke har linser i), Gucci – Italien
  • Pung, der matcher min taske, Adax – Ukendt

IMG_8834

Alt i alt har jeg altså 19 “stykker” tilbehør, og man må sige, at Made in China statistikken ser noget bedre ud her. 11 af mine accessories er produceret i EU, og dette tal udgør 57 % af det samlede antal, hvilket jeg synes er rigtig pænt. Der er dog en del “ukendte” på, og jeg er sikker på, at en del af dem, nok skal være producerede i Kina eller lignede steder. Min taske og pung fra Adax har jeg ikke kunnet finde information om, men jeg fortsætter min søgen.

 

Umiddelbart synes jeg ikke, at 19 er et særligt voldsomt tal, når man tænker på, hvor mange kategorier, de dækker over, men fire silketørklæder og tre hårbånd er selvfølgelig meget. Jeg vil og sige, at jeg bruger alle tørklæder og hårbånd flittigt, og jeg elsker den finish de giver mine outfits. Med tørklæder og hårbånd følger jeg, at jeg kan fuldende mit look, og samtidig kan det samme sæt tøj bruges flere gange med forskellige hårbånd eller tørklæder og få et andet udtryk. Så jeg synes ikke, at fire tørklæder og tre hårbånd er for meget for mig, men dermed ikke sagt, at det ikke vil være for meget for andre.

 

Hen over vinteren skal jeg have kigget på, om jeg behøver tre relativt varme tørklæder, da jeg tror, at to vil være nok, men det vender jeg tilbage til. Yderligere vil jeg gerne anskaffe et par pæne skindhandsker, som er rimelig varme og kan bruges i overgangen fra efterår til vinter og igen fra vinter til forår. Jeg hader store luffer, men mine hænder er altid kolde, så de er desværre en nødvendighed om vinteren for mig, så de store luffer bliver.

 

Jeg synes, at mit tasketal er meget passende, da jeg har to hverdagstasker at veksle imellem. Min Gucci-taske, når jeg ikke gider slæbe på en masse eller ikke skal være væk hjemmefra længe, og min Adax-taske til når jeg skal have mad, vand, computer eller lignede med rundt. Jeg er dog i tvivl, om hvorvidt Adax-tasken kan bruges til studiebrug, da den ikke kan indeholde så meget igen, så jeg har pt kig på en mørkeblå Stella McCartney taske, men det skal lige overvejes grundigt.

 

Udover det har jeg ikke meget mere at sige om mine accessories, og jeg vil smutte ud og nyde solen, nu den endelig er fremme.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tanker om Made in China