Garderobefavoritter – Smykker

 

Jeg har en relativt stor smykkesamling, og mange af smykkerne går jeg slet ikke med, men de fleste er konfirmationsgaver og arvestykker, så affektionsværdien gør, at jeg ikke kan skille mig ligeså let af med dem som med tøj. Jeg har længe været mest til sølvsmykker, men siden vinteren 2014 har jeg båret guldsmykker hver dag. Jeg har fire smykker, som er mine absolut favoritter, som jeg har på hver eneste dag.

 

Mit guldarmbånd er nok det smykke, jeg elsker højest. Det har syv charms og er et arvestykke. Vedhængene er et hjerte, en kasket, en firkløver, en bold, et kors, en hestesko og en krone. Min mormor fik det i konfirmationsgave af sin mor, og da min mor skulle konfirmeres, fik hun det af min mormor. Jeg fik det så af min mor og fik sat et kors på i forbindelse med min konfirmation. Bolden er en gave til min mormor fra min morfar, og min mor fik sat kronen på ved hendes konfirmation. Det er altså et armbånd med rigtig meget historie, og det er helt unikt, og derfor skiller jeg mig aldrig af med det – medmindre jeg altså får en datter en dag, for så skal hun have det.

 

Mit Hermés-armbånd er den nyeste tiføjelse til mine hverdagssmykker, og selvom jeg kun har haft det et par måneder, er jeg helt vildt glad for det. For mig at se er Hermés det ultimative tilbehørsbrand, og jeg havde længe drømt om et af deres smukke, klassiske armbånd. Problemet var bare, at jeg ikke havde lyst til at smide 4.000kr efter ét enkelt armbånd. Det tog mig ikke længe at finde ud af, at jeg gerne ville have armbåndet i guld, men det tog mig derimod lang tid at blive enig med mig selv om, hvilken farve emaljen skulle være. Jeg endte dog med at synes, at det orange armbånd var det flotteste, og da min garderobe består primært af sort tøj tilsat et par items i lyseblå, navy og sart lyserød, ville et orange armbånd passe fint ind og peppe et ellers meget sort outfit op. Da jeg havde besluttet mig for, at armbåndet skulle være orange og guld, gik jeg på jagt på Trendsales, og efter en måneds tid dukkede armbåndet endelig op til en rigtig god pris, og det har siden da været fast inventar på min arm.

 

Mit ur fik jeg i julegave af min kæreste sidste år. Det er et Skagen-ur med grå læderrem, grå urskive med en guldkant og visere i guld. Der er ingen tal eller prikker, så det er en lille smule besværligt at se, hvad klokken helt præcist er, men det er jeg fuldstændig ligeglad med. Uret er så simpelt, minimalistisk og nordisk, og da jeg så det første gang, vidste jeg bare, at jeg måtte eje det. Det blev dog hurtigt udsolgt i min lokale smykkebutik, og jeg opgave lidt tanken om at få fat i det, da jeg ikke kunne finde det på en troværdig dansk hjemmeside. Min glæde var derfor kæmpestor, da det viste sig, at det var min kæreste, der havde købt det sidste ur den lokale smykkebutik havde tilbage flere måneder inden juleaften.

 

Om halsen bærer jeg altid en guldhalskæde, hvis vedhæng jeg fik i konfirmationsgave af min mormor og morfar. Da jeg fik det, synes jeg det var det grimmeste smykke og sagde bare pænt og høfligt tak. For et års tid siden genfandt jeg det i mit smykkeskrin, og mit syn på vedhænget var helt forandret – desværre havde jeg ikke nogen guldkæde og det tog mit sådan cirka seks måneder at få taget mig sammen til at købe en, men efter jeg gjorde det, har halskæden hængt om min hals hver dag. Vedhænget er købt på Kreta, og min mormor og morfar havde været i stort set alle smykkebutikker for at vælge et helt perfekt smykke til mig, hvilket kun gør, at jeg er endnu mere glad for det, da jeg ved hvor meget, de har gjort sig umage. Halskæden er endnu et smykke, jeg aldrig skiller mig af med, og jeg bliver mere og mere forelsket i det for hver dag, der går.

 

– Asta