Min tanke omkring mine Jeg elsker…-indlæg er at lave en update på, om jeg endte med at købe den pågældende ting. I dette indlæg viste jeg ovenstående skjorte, og jeg skrev, at jeg ville købe den til september, hvis jeg stadig elskede den ligeså meget. Og det gør jeg, men… Jeg har fået overbevist mig selv om, at jeg ikke mangler den. Jeg har andre skjorter, som jeg kan bruge i stedet, og jeg har en meget smuk silkebluse fra Stine Goya med heftigt print, som kan det samme som Marimekko-skjorten kan. Derfor skal den ikke hjem i mit skab lige foreløbigt.

Og hvad kan jeg så lære af at have brugt en lige knap måned på at overveje et køb?

Jeg vil sige, at jeg var tæt på at købe den sekundet jeg så den, men jeg er rigtig glad for, at jeg ikke gjorde det, for det betyder, at jeg kan bruge de skjorter, jeg allerede har, mere. At lægge overvejelsestid ind inden et køb har altså vist sig for mig at være et rigtig godt redskab til at undgå impulskøb. Et redskab jeg helt sikkert vil bruge mere fremover, selvom det er svært at lade være med at købe noget med det samme.